Jetzt buchen!

Sport & fritid i Harzen – noget for enhver smag

Muligheden for masser af sportsaktiviteter i bjergene – for eksempel vandreture i den mystiske natur, whitewater-kajakture, paragliding, klatring, drageflyvning, skisport, ridning og golf – afrunder aktivitetstilbuddet i Harzen og garanterer spændende oplevelser for alle aldersgrupper, ofte med sus i maven.

Vandreferie

Tag på vandretur på Harzer-Hexen-Stieg: Den ca. hundrede kilometer lange vandrerute går tværs igennem Tysklands nordligste bjergområde, fra øst mod vest eller fra vest mod øst, hen over det sagnomspundne Bloksbjerg (Brocken), som er det højeste bjerg i Nordtyskland. Eller prøv den nye vandrerute Harzer Försterstieg, som blev indviet den 15. maj 2010; turen starter på domkirkepladsen ved Kaiserpfalz i Goslar og slutter i Riefensbeek-Kamschlacken. Når du vandrer, ligger hele Harzen åben for dine fødder i al sin skønhed. Lyse blandingsskove og tætte granskove, farvestrålende bjergenge og stejle klipper, klukkende bække og majestætiske dæmninger.

Området omkring Goslar er et paradis for vandrere med i alt 559 lokale vandreruter, 28 nationale vandreruter og 42 temaruter. Hvad enten det er krævende ture for erfarne vandrere eller korte, men alligevel afvekslende ture på kajserstierne, i skovene omkring Rammelsberg eller rundt om den opdæmmede sø Granetalstausee – Goslar byder på noget for enhver smag med garanti for flotte udsigter.

Vintersport i Harzen

De mange skipister giver udfordringer for både nybegyndere og øvede skiløbere, og de mange kilometer løjper gennem fortryllende vinterlandskaber får enhver langrendsløbers hjerte til at slå hurtigere. Selvfølgelig har også snowboardere og bobslædekørere god mulighed for at boltre sig.

Et par eksempler til skifolket:

  • Wurmberg – Braunlage er det største skiområde i Harzen (bjergland). Pistelængde 11,8 km, 7 skilifter
  • Bocksberg – Hahnenklee: 4,3 km pister til ski og snowboard, 5 skilifter
  • Matthias-Schmidt-Berg – St. Andreasberg: 3,6 km pister, 4 skilifter

I oplevelsesparken BocksBerg sørger den 1250 m lange bobslædebane Bocksbergbob for masser af sjov både om vinteren og om sommeren.

We use cookies on our website. Some of them are essential for the operation of the site, while others help us to improve this site and the user experience (tracking cookies). You can decide for yourself whether you want to allow cookies or not. Please note that if you reject them, you may not be able to use all the functionalities of the site.